En ny rapport fra Sundhedsstyrelsen (Sundhedsstyrelsen), med titlen “Danskernes rygevaner i 2024,” viser, at strenge smagsrestriktioner ikke har kunnet forhindre en markant stigning i ungdomsvaping. Undersøgelsen, der omfatter 10.641 deltagere i alderen 15 til 79 år, viser, at brug af e-cigaretter blandt unge voksne er steget med næsten det dobbelte i løbet af de seneste to år.
I 2022 forbød Danmark alle e-cigaret-smage bortset fra tobak og mentol for at afskrække ungdomsinitiering. Men de nyeste data indikerer, at restriktionerne i stedet har skubbet forbrugerne i retning af uregulerede kanaler, så det samlede nikotinforbrug ligger stabilt, mens brugerne flyttes fra lovlig detailhandel til det sorte marked.
Fejlen i smagsforbuddet fra 2022
Lovgivningen fra 2022 havde til formål at fjerne smagsvarianter, der appellerer til unge. Alligevel viser Sundhedsstyrelsen data, at de forbudte smage fortsat er de mest populære valg blandt danske vapers.
Ifølge undersøgelsen foretrækker 63% af vapers frugtsmage, og 23% vælger slik- eller sodavarianter. Til sammenligning er de lovlige muligheder langt mindre populære: kun 32% bruger lovlig mentol, og kun 18% bruger kunstige tobakssmagsvarianter.
Jeanett Andersen, kommunikationsmanager hos den danske vape-forhandler Gejser, bemærkede, at brugen af frugtsmage blandt unge og mindreårige faktisk steg fra 67% til 82% efter forbuddet blev indført. “Rapporten viser helt tydeligt, at smagsforbud ikke virker, og at lovgivningen er en katastrofe,” sagde Andersen og tilføjede, at loven forhindrer voksne rygere i at få adgang til lovlige alternativer, mens den ikke beskytter mindreårige.
Stigningen i et ukontrolleret sort marked
Repræsentanter fra branchen advarer om, at den primære konsekvens af smagsforbuddet er væksten i et ureguleret illegalt marked. Inger Schroll-Fleischer, generalsekretær i den danske brancheorganisation Nikotinbranchen, advarede om, at det ulovlige vape-marked i Danmark nu er “ude af kontrol.”
“Et ulovligt marked tager ikke hensyn til aldersgrænser, punktafgifter, produktkontrol eller sikkerhed og vil sælge til alle, inklusive meget unge mindreårige,” forklarede Schroll-Fleischer.
Patrik Strömer, generalsekretær for Foreningen af Svenske Snusproducenter, lød de samme bekymringer og sagde, at den danske situation fungerer som en advarsel om, at forbud ofte skaber den modsatte effekt af den, man havde tænkt. Strömer fremhævede Sverige som en succesfuld alternativ model, hvor accepten af tobaksskadereduktion har hjulpet landet tættere på at blive røgfrit.
Vaping som redskab til rygestop
Sundhedsstyrelsens rapport fremhæver også e-cigarettes rolle i rygestop. Blandt daglige vapers oplyser 52%, at de bruger e-cigaretter til at reducere deres tobakforbrug. Samtidig siger 57% af lejlighedsvise vapers, at de bruger enhederne, fordi de kan lide smagen.
Selvom det samlede antal rygere i Danmark faldt med to procentpoint mellem 2022 og 2024, steg det samlede vaping-forbrug med præcis det samme (fra 4% til 6%). Det tyder på, at vapes primært fungerer som et alternativ til brændbare cigaretter frem for at være en gateway til ny nikotinafhængighed i den brede befolkning.
Endnu strammere reguleringer planlagt for 2025
På trods af dokumentation for, at de nuværende restriktioner har drevet forbrugerne over i det sorte marked, planlægger den danske regering at indføre endnu strammere regler.
Fra 1. juli 2025 bliver vaping forbudt i alle røgfri zoner. Derudover vil regeringen gøre det ulovligt at nævne smage på produktemballage—selv på neutrale, standardiserede pakker. Beslutningstagere overvejer også at udvide smagsforbuddene til andre røgfri alternativer, såsom nikotinposer.
