EU-Kommissionen har foreslået en omfattende reform af Tobaksskattedirektivet (TTD) for at dæmpe rygeudbredelsen og imødegå den hurtige stigning i alternative nikotinprodukter blandt unge. Tiltaget kommer, mens tobaksrelaterede sygdomme kræver 700.000 liv årligt i EU og koster sundhedssystemerne 25 milliarder euro.
Selvom ældre regler med succes reducerede forbruget af traditionelle cigaretter, advarer Kommissionen om, at de gældende love er forældede. De tager ikke højde for digital annoncering og den hurtige markedsvækst for nyere nikotinprodukter.
EU foreslår markante stigninger i punktafgifter på tobak og vapes
Den foreslåede opdatering af TTD har til formål at hæve minimumspunktafgiften på traditionelle cigaretter med 139 %, hvilket med det samme vil drive detailpriserne op i hele blokken. Stigningen i afgifterne er designet til at gøre rygning økonomisk uoverskuelig for en større del af befolkningen.
For første gang vil rammerne også indføre obligatoriske minimumspunktafgifter på e-cigaretter, opvarmede tobakkenheder og nikotinposer. Derudover vil rå tobak blive integreret i EU’s elektroniske sporingssystem for at bekæmpe smugling på det sorte marked og skattesvig.
Foranstaltningerne understøtter EU’s bredere mål om at nå en “tobaksfri generation” i 2040, defineret som at færre end 5 % af befolkningen bruger tobak. Da sundhedspolitik fortsat ligger under de enkelte medlemsstaters kompetence, læner Bruxelles sig op ad skatteregler til at styre, hvordan disse produkter sælges og distribueres.
Den økonomiske og sundhedsmæssige belastning ved rygning i Europa
Tobaksforbrug er fortsat en primær årsag til forebyggelige kræftformer og hjerte-kar-sygdomme i EU. Behandling af kroniske hjerte- og lungelidelser, der hænger sammen med tobaksforbrug, koster sundhedssystemerne anslået 25 milliarder euro årligt.
Professor Martin McKee, strategisk rådgiver for European Public Health Association, fremhævede problemets alvor: “I EU fortsætter omkring 700.000 mennesker med at dø hvert år som følge af tobak. Set fra et folkesundhedsperspektiv fungerer lave afgifter i praksis som en slags tilskud til forbruget af et produkt, der slår op til halvdelen af de langsigtede brugere ihjel, når det bruges som tilsigtet.”
I dag ryger eller bruger omkring 24 % af EU’s befolkning tobak regelmæssigt, og fabrikkerne i blokken producerer over 220 milliarder cigaretter årligt for at møde en efterspørgsel på 300 milliarder solgte cigaretter om året.
Regionale forskelle i rygefrekvensen i Europa
Rygefrekvensen varierer meget på tværs af Den Europæiske Union. Data viser, at nordlige og vestlige lande har reduceret forbruget med succes, mens sydlige og østlige lande rapporterer langt højere niveauer.
| Land / region | Samlet rygefrekvens | Rygefrekvens (mænd) | Rygefrekvens (kvinder) |
|---|---|---|---|
| Sverige | 8% | Under 10% | 8% |
| Nederlandene | 11% | – | – |
| Danmark | 14% | – | – |
| Grækenland | Over 35% | – | 32% |
| Kroatien | Over 35% | – | – |
| Lettland | – | 48% | – |
| Bulgaria | 37% | 49% | – |
Professor McKee advarede om, at en udskydelse af reguleringsindsatsen har direkte konsekvenser: “Selv en forsinkelse på få år i centrale tiltag mod tobaksrygning medfører millioner flere rygere og forebyggelige sygdomme og dødsfald på lang sigt.”
Unges skift mod e-cigaretter og opvarmet tobak
Selvom forbruget af traditionelle cigaretter primært findes blandt voksne i alderen 25 til 54, tager yngre generationer i stigende grad alternative systemer til levering af nikotin i brug. Det omfatter vapes, opvarmede tobakksprodukter som IQOS og nikotinposer uden tobak.
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen bruger 11,6 % af unge i alderen 13 til 15 i den europæiske region i dag disse produkter. Sundhedsmyndighederne bemærker, at selvom alternativerne er mindre skadelige end brændbare cigaretter, udgør de stadig sundhedsrisici på grund af vanedannende nikotin og giftige stoffer som formaldehyd.
Professor McKee pegede på målrettet markedsføring som en drivkraft bag unges adoption: “Markedsføring og produktdesign er centrale drivere. Typiske kendetegn omfatter smagsvarianter, der tiltaler unge forbrugere, omfattende reklamer på sociale medier, livsstilsbranding og diskrete designs, som er nemme at gemme væk.”
Politiske forhindringer sinker EU’s skattereform
På trods af Kommissionens pres blokeres den lovgivningsmæssige proces for det nye skattedirektiv. I juni 2026 afviste Europa-Parlamentet sin egen rådgivende betænkning om forslaget, efter at modsat rettede politiske fraktioner stemte kompromisteksten ned.
Da EU’s skatteret falder under en særlig høringsprocedure, er Parlamentets afstemning ikke bindende. Den endelige beslutning ligger hos Rådet for Den Europæiske Union, hvor alle 27 medlemsstater skal nå til enstemmig aftale, før direktivet kan træde i kraft.
Medlem af Europa-Parlamentet Tomáš Kubín, som er rapportør på betænkningen, præciserede Parlamentets rolle: “Mange tror, at Europa-Parlamentet beslutter fremtidige satser for punktafgifter. Det gør vi ikke. Vi afgiver en udtalelse, som ikke er retligt bindende for Rådet.”
Medlemsstaterne indfører ensidige forbud og restriktioner
Mens forhandlingerne på EU-niveau trækker ud, bevæger de enkelte lande sig fremad med deres egne nationale restriktioner. Disse indenlandske politikker retter sig både mod produktets tilgængelighed og offentlige forbrugsområder.
- Belgien: Blev den første EU-medlemsstat til at forbyde salget af engangse-cigaretter fuldstændigt.
- Frankrig: Vedtog et forbud mod engangsvapes og forbød rygning i offentlige parker, på strande og i områder omkring skoler.
- Nederlandene: Indførte et strengt smagsforbud og tillod kun e-væsker med tobakssmag. Derudover er der under udarbejdelse lovgivning, der skal hæve den juridiske købsalder for nikotin fra 18 til 21.
Markedsindvirkning for tobakindustrien
Hvis forslaget godkendes, vil det reviderede direktiv tvinge store tobakproducenter som Philip Morris International og British American Tobacco til at tilpasse deres europæiske forretningsmodeller. EU’s tobakmarked omsætter i dag cirka 130 milliarder euro årligt.
Højere minimumsafgifter betyder, at virksomhederne ikke længere kan læne sig op ad lavt beskattede alternative produkter til at kompensere for faldende salg af traditionelle cigaretter. Samtidig vil sporing af rå tobak øge de administrative og operationelle omkostninger i hele forsyningskæden, hvilket presser avancegrænserne.
For europæiske forbrugere vil indførelsen af direktivet føre til højere detailpriser både på traditionelle cigaretter og på alternative nikotinprodukter i hele blokken.
