New Zealand har opnået en femdobling i reduktionen af landets daglige ryge-rate over en kort periode. Robert Beaglehole og Ruth Bonita, to tidligere direktører i Verdenssundhedsorganisationen (WHO), argumenterer for, at den hurtige stigning i vaping er den primære drivkraft bag denne sundhedspolitiske succes.
Landets tobakskontrolindsats begyndte for alvor med Smoke-free Environments Act fra 1990, efterfulgt af nationale rygestop-hotlines, tilskud til nikotinerstatningsbehandling og ratificeringen af WHO Framework Convention on Tobacco Control (FCTC) i 2004. På trods af aggressive afgiftsforhøjelser og plain packaging, der blev indført efter vedtagelsen af målet “Smokefree 2025” i 2011, forblev fremskridtene langsomme. I 2016 røg 15% af den brede befolkning og 36% af maorierne stadig dagligt.
Det afgørende vendepunkt indtraf mellem 2018 og 2019. En domstolsafgørelse præciserede, at New Zealands forbud mod oral tobak ikke gjaldt for vaping-produkter. Det fik Sundhedsministeriet til officielt at anerkende e-cigaretter som et mindre skadeligt alternativ til rygning.
Efter denne politiske ændring accelererede faldet i antallet af rygere fra 3,5% årligt til 17,9% pr. år. Blandt den maoriske befolkning steg den årlige nedgang til 13,3%. Samtidig voksede vaping-andelen fra under 1% i 2015 til et estimat på 12% i 2025.
Selvom disse tendenser ikke beviser direkte årsagssammenhæng, fremhæver Beaglehole og Bonita den tætte tidsmæssige sammenhæng mellem stigningen i vaping og faldet i rygning. De argumenterer for, at selvom traditionelle politikker som høje afgifter er nyttige, er de ikke nok i sig selv. Der er behov for reguleret adgang til ikke-forbrændbare nikotinprodukter for at beskytte dem, der er mest berørt af skader relateret til tobak.
